Kontakt

Tlf. +45 28 15 19 35
Signe@neurodivers-ledelse.dk

Erhvervscoach
Cand. Soc. i Virksomhedsstudier og Arbejdslivsstudier
Speciale i Ledelse af Neurodivergente
BA (HA.Psyk) i Erhvervsøkonomi og Psykologi
Forfatter (2024)
8 års erfaring som leder

Certificeret ADHD-Coach 2024

LinkedIn

Jeg blev diagnosticeret med ADHD for første gang i 2005, da jeg var 14 år, og igen som 31-årig i 2022.
I 2005 var der ikke meget viden eller forståelse for ADHD og piger, hvilket førte til, at jeg søgte en ny udredning af diagnosen i 2022 for, at blive klogere på mig selv og hvordan diagnosen påvirker min hverdag.
For første gang i mit liv vælger jeg nu at være åben om min egen ADHD-diagnose, da jeg håber, at dette valg kan inspirere andre til også at turde stå ved, hvem de er.

Coaching

Det sidste halvandet år har jeg researchet, hvad der skal til for at lede medarbejdere med ADHD. Undervejs i processen måtte jeg tage en masse information ud af denne bog, da ledere af neurodivergente ikke behøver at forstå alle de bagvedliggende mekanismer. Det er dog alt det, som ligger bag, som jeg og andre neurodivergente har brug for at forstå, hvis vi også skal udvikle os og blive nemmere at lede. Derfor har jeg valgt at formidle al den viden, som er taget ud af ledelsesbogen, på min Instagram @neurodivers_ledelse til de neurodivergente samt gennem coachingsessioner online.

Coaching online

Jeg kører en bestemt struktur i mine coachingsessioner, som er tilpasset neurodivergente. Derfor varer alle mine sessioner 1,5 time. Jeg har forløb til ledere med ADHD (AuDHD) og til medarbejdere med ADHD (AuDHD). Jeg coacher også ledere og medarbejdere, som har mistanke om, at de har diagnoserne, men som ikke nødvendigvis føler, at de behøver blive udredt.

Jeg kører et forløb af tre, seks eller ni sessioner, hvor du hver anden uge har coachingsession, og hver anden uge har en gratis session uden min tilstedeværelse. I denne session aftaler vi, hvad du specifikt kan gøre for at rykke dig mod den hverdag, som du ønsker. Nogle foretrækker at modtage læsestof, andre øvelser. Ofte ender det med en kombination. Min erfaring er, at denne model gør, at dem, jeg coacher, rykker sig hurtigere, mens de stadig føler, at al den viden, de får, får mulighed for at bundfælde sig ordentligt i kroppen.

Da coachingen foregår online, har jeg mulighed for at tilbyde lavere priser end gennemsnittet. Sms til 28 15 19 35, hvis du vil have et tilbud.